23948sdkhjf

Søstrene Grene kigger mod nye lande

Inden nytår kan interiørkæden skrive yderligere to lande på butikslisten

Inden nytår åbner interiørkæden Søstrene Grene butikker i to nye lande. Der er tale om Zürich i Schweiz og Vósendorf, der ligger 25 minutter fra Østrigs hovedstad, Wien.

- Vi har kunnet mærke stor interesse fra både kunder og franchisetagere, så vi ser et stort potentiale i Østrig og Schweiz. Begge lande minder på mange måder om Skandinavien, hvor vi tilbringer meget tid indendøre, og folk har en naturlig interesse i design og interiør, fortæller administrerende direktør Mikkel Grene.

Tilføjelsen af de to lande er et led i en større ekspansion. Søstrene Grene forsøgte sig for første gang uden for Skandinaviens grænser i 2012.

- Vi har fået godt fat i Europa, og vi får en rigtig god modtagelse, når vi åbner nye butikker. Det viser, at der er nogle universelle elementer i vores æstetiske og feminine univers, som fungerer alle steder i verden. Vi forsøger hele tiden at styrke vores koncept, men vi ændrer det aldrig til de enkelte lande: det er de samme produkter, den samme butiksoplevelse, den samme markedsføring på tværs af alle lande, uddyber han.

Søstrene Grene har 170 butikker fordelt i 12 lande.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114